Netværkstræf for klimatosser i Nordjylland

Netværkstræf for klimatosser i Nordjylland

Lige nu fylder coronavirussen det hele – og med god grund. Men når vi er kommet på den anden side af coronavirussen og nedlukningen, så gælder det klimakampen.

Det er svært at vide, hvornår nedlukningen er overstået og vi igen må mødes, men vi satser på, at vi kan afholdes vores netværkstræf d. 25. april.

Vi følger naturligvis udvikling vedr. coronavirussen/nedlukningen og følger myndighedernes retningslinjer.

KlimaKamp!

Det kan være svært at finde andre at kæmpe med, og at komme i gang. På Netværkstræf for nordjyske klimatosser kan du komme og møde andre socialister, som vil gøre noget aktivt for en bæredygtig og retfærdig verden.

Kom og fortæl hvad der optager dig, og få andre med. Få idéer og konkrete redskaber til klimaaktivisme i dit lokalsamfund.

Både medlemmer og sympatisører af Enhedslisten er velkomne. Der er rejserefusion for medlemmer uden for Aalborg kommune.

Det foregår lørdag d. 25. april kl. 13.00-16.00 i Socialisternes Hus, Søndergade 12, Aalborg.
Tilmelding skal ske til Rasmus på [email protected], skriv også, hvis du vil spise med inden seminaret starter kl. 13.00

Program:

12.30: Fælles frokost (Skriv i tilmeldingen, hvis du skal spise med). Der er deltagebetaling.

13.00 Velkomst og runde: hvad optager dig

13:30 Oplæg om aktuelle klimakampe:

– Baltic Pipe nej tak
– Broen til fremtiden-Skrot Budgetloven!
– Valgt på et grønt grundlag – Demokratisk Erhvervsnetværk
– Lokale Omstillingsinitiativer – med inspiration fra Transition Towns
– Kampen imod den tredje Egholms forbindelse

14.30 Pause

14.45 Fælles snak om indsatser og aktiviteter

15.00 Gruppearbejde om planlægning

15.30 Opsamling fra grupper og videre arbejde

16.00 Farvel

Baggrund:

På Enhedslistens årsmøde i efteråret 2019 blev det besluttet, at der skal igangsættes en større grøn kampagneindsats i Enhedslisten. I januar holdt vi Grøn Fremtidsfabrik, hvor vi startede netværk af grønne aktivister og bevægelsesaktive i hele landet, for at sætte gang i et tæt og strategisk samarbejde mellem grønne bevægelser og vores repræsentanter i byråd og folketinget. De regionale klimatræf skal være startskuddet til vores fælles grønne kampagne i hele landet i 2020. Vi skal sætte handling bag vores politiske klimamål og føre vores grønne kampagneplaner ud i livet, og gerne sætte flere konkrete og skarpe grønne kampagner i søen rundt omkring i landet, som kan understøtte og forankre vigtige grønne politiske mål og skabe relationer og erfaringer på tværs af grønne aktive og få nye aktive, som er optagede af den grønne dagsorden med i fællesskabet.Kom og vær med til at skabe retning og handling for klimaet!