Økologisk råderum ind i råstofplanen

Økologisk råderum ind i råstofplanen
Af Susanne Flydtkjær regionsrådsmedlem, medlem af klima- og miljøudvalget, Region Nordjylland

Tilbage midt i 1990’erne definerede Miljø- og Energiministeriet det økologiske råderum som ”den mængde naturressourcer, der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet”.

Dengang var der ikke megen fokus på de råstoffer, vi har i Danmark.

Det er der stadig ikke.

Når Råstofplaner vedtages i de fem regioner, så er der entydigt fokus på, hvordan der hurtigst muligt kan hentes flest mulige råstoffer op af jorden – uden tanke på, om fremtidige generationer også kunne få brug for sten, grus, ler, sand, kridt.

Den ”bæredygtige” råstofindvinding i regionerne har oftest det nemme fokus – at der skal være et pænt drys af råstofgrave udover landet, så der sparres på transporten.

Ikke at transportens miljøomkostninger konkret betyder, at der siges nej til gravetilladelser hvis der ønskes tilladelse til indvinding med henblik på at råstofferne skal transporteres fra Nordjylland til Sønderjylland – uden øje for at de samme råstoffer måske kunne hentes tættere på. Slet ikke – det er jo en forretning – som vi politikere ikke skal blande os i.

Men selvfølgelig skal der være politisk indblanding i om også fremtidige generationer skal have mulighed for også at have adgang til sparsomme ressourcer, som ikke er fornybare.

Der er behov for at tænke nyt og om igen.

Der er behov for udbudskrav om bæredygtige materialer – fornybare materialer, og behov for at brugen af jomfruelige råstoffer nedbringes dramatisk – der skal skrues op for genanvendelse og substitution

I andre lande bygges der etageejendomme i træ – for nu blot at nævne et enkelt eksempel.

Kan vi i regionen gå i gang – ja – vi kan lade være med at vedtage råstofplaner som lægger endnu flere områder ud til graveområder – til skade for mennesker, miljø, grundvand og som ikke levner mange råstoffer til fremtidens generationer.

I stedet kunne vi tage vores opgave alvorligt – ved at planlægge og udvikle også råstofområdet – bæredygtigt, genanvendeligt og ved substitution, så vi forholder os til hvilke klimamål der skal nås også med råstofplanen, at vi forholder os samlet til verden, så der rent faktisk er en verden til fremtidige generationer.