Kloden brænder og der er brug for handling. Enhedslisten arbejder for en ambitiøs og social retfærdig klimapolitik i Europa. EU skal leve op til den internationale klimaaftale. Regningen skal sendes til dem, som har mest: Den rigeste ene procent, de store fossile selskaber, de store CO2 udledere og klimaskadelige investorer.
Enhedslistens klimaplan 2030 – en socialt retfærdig vej til det grønne samfund
Af Peder Hvelplund, kandidat til folketinget i Nordjylland. Vikarierer lige nu i Folketinget som afløser for Stine Brix.
Regningen for finanskrisen blev betalt af de laveste indtægter og de økonomisk mest udfordrede dele af Danmark. Det skal ikke gentage sig. Den helt nødvendige grønne omstilling af Danmark skal finansieres af de rigeste og de der forbruger mest.
Derfor har Enhedslisten fremlagt en klimaplan, som ikke bare er konkret, ambitiøs og fuldt finansieret, men som også er socialt og geografisk balanceret.