Aalborg Byråd den 25. maj: Suspender budgetloven

Det er sjældent, at forslag fra Enhedslisten bliver vedtaget enstemmigt i Aalborg Byråd. Det skete imidlertid mandag den 25. maj. Her havde Enhedslisten stillet forslag om, at Aalborg Byråd skulle opfordre KL til at stille krav om, at budgetloven suspenderes for budgetlægningen for 2021 i forhandlingerne med staten om kommunernes økonomi i 2021.

Der er råd til velfærd

Denne uge er en sand mareridtsuge for den borgernære velfærd. Rundt omkring i de nordjyske kommuner er der 2. behandling af de kommunale budgetter og for langt de fleste handler det om besparelser og forringelser.
For Enhedslisten er det soleklart. Vi har råd til at sikre en ordentlig velfærd i kommunerne. Vi har faktisk ikke råd til at lade være.