Online møde  – Neurorehabiliterings – fremtidig fysisk placering.

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 15/06/2020
20:00 - 21:00

Kategori Ingen Kategori


Online møde  – Neurorehabiliterings – fremtidig fysisk placering.
Mødet holdes på platformen zoom og der er adgang til mødet her:
https://us02web.zoom.us/j/87950102672
Regionsrådet har igang sat arbejde om den fysiske placering – fremtidig bygningsmasse til neurorehabilitering. Det vil vi gerne diskutere med medlemmerne.
Formålet med mødet er at give input og give mandat til enhedslistens holdning i udvalget.
Beslutningsgrundlaget kan læses:
Det der konkret er besluttet i regionsrådet er :
“’Neurorehabiliteringsspor: Beslutningsoplæg for fremtidig bygningsmasse til neurorehabilitering
Indhold: I dette spor løftes det politiske opdrag fra Budget 2020 om, at forligspartierne ønsker ’en analyse, der kan danne beslutningsgrundlag for de fremtidige bygningsmæssige rammer for neurorehabiliteringsfunktionen. Analysen skal indeholde en renoveringsplan for de eksisterende bygninger i Brønderslev med afdækning af renoveringsbehov, tidsramme og økonomi. Parallelt iværksættes en afdækning af perspektiverne for at udnytte regionens øvrige bygningsmæssige rammer til neurorehabiliteringsfunktionen.”
Om Neurorehabilitering i Region Nordjylland
Behandlingen under indlæggelse ved erhvervet hjerneskade kan ses i nedenstående faseinddeling.
Den højtspecialiserede behandling – under indlæggelse  – sker i Brønderslev. Og der herudover neurorehabilitering på funktionsniveau i Thisted, Frederikshavn og Aalborg. Efter indlæggelse kan der ske udskrivning med genoptræningsplan til alt fra basalt niveau til højtspecialiseret niveau.  Der er lavet aftale med kommunerne herom – er vedhæftet.
• Fase I – Den akutte behandling
Den sundhedsfaglige indsats er rettet mod akut udredning og behandling af den tilgrundliggende sygdom. Herudover iværksættes så vidt muligt en tidlig rehabiliteringsindsats og en forebyggende behandling.
Patienter kan udskrives direkte fra den akutte fase (Aalborg), eller visiteres til rehabilitering under indlæggelse.
Patienter med let apopleksi, som udskrives direkte fra den akutte fase, kan i visse tilfælde udskrives med en ambulant indsats ved det hospitalsbaserede apopleksiteam
• Fase II – Rehabilitering under indlæggelse
Personer som har behov for rehabilitering under en forsat indlæggelse, tilbydes rehabilitering med tværfaglig ekspertise i hjerneskaderehabilitering tilpasset patientens behov. Dette kan foregå på hovedfunktionsniveau (Aalborg Universitetshospital Thisted eller Regionshospital Nordjylland Frederikshavn), regionsfunktionsniveau (Neuroenhed Nord Brønderslev) eller højt specialiseret niveau (Neurocenter Hammel).
• Fase III – Rehabilitering efter udskrivelse
Når patienter skal udskrives til rehabilitering efter indlæggelse, så skelnes der mellem patienter der udskrives;
• Efter rehabilitering på Hovedfunktionsniveau (Frederikshavn eller Thisted)
• Efter rehabilitering på Regionsfunktionsniveau (Brønderslev)
• Efter behandling på Højt specialiseret niveau (Hammel)
En del af disse patienter udskrives med en genoptræningsplan (GOP), som kan være en henvisning til;
• Almen genoptræning i kommunen, som kan foregå på basalt eller avanceret niveau.
• Specialiseret genoptræning på hospital.
• Rehabilitering på specialiseret niveau i kommunen.
Historik omkring den politiske diskussion om Neurorehabiliterings placering.
Mens vi har siddet i regionsrådet har der været flere drøftelser.
Først foråret 2014 – på baggrund af budgetforliget 2014, hvor det blev besluttet at den specialiserede neurorehabilitering (regionsniveau) skulle udføres et sted og neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau på færrest mulige matrikler.  Anbefalingen fra en nedsat arbejdsgruppe var dengang  valg mellem to modeller: 1. At alt både hoved- og regionsfunktioner blev samlet i Brønderslev.
2. At der var hoved- og regionsfunktion i Brønderslev og herudover hovedfunktionsniveau i enten Hobro eller Thisted.
3. Ønsket var nybyggeri, da matriklen i Brønderslev ikke var tidssvarende. Der var en større diskussion om OPP – som ville kunne sikre finansiering – men som selvfølgelig ville fordyre det samlede projekt over år.
Et flertal i regionsrådet besluttede model 1 ( enhedslisten og resten af mindretallet stemte for model 2 med hovedfunktionsniveau i Thisted) da der ikke var økonomi til det indenfor anlægsloftet – og OPP ville blive for dyrt blev beslutningen skrinlagt dengang.
I 2015 var sagen igen på dagsordenen om at flytte den specialiserede del fra Brønderslev til Dronninglund sygehus – forslaget kom fra SF og R – og blev nedstemt.
Senest indgik der i budgetkataloget for budget 2020 forslag fra administrationen om at flytte den specialiserede del fra Brønderslev til Frederikshavn – og så samtidigt flytte urinvejskirurgi fra Frederikshavn til Hjørring. (Bilag vedlagt)
Da der var tale om strukturændringer blev forslaget taget ud af budgetforhandlingerne for at indgå i hospitalsplan/profilarbejdet i 2020 – så alle aktører og interessenter kan inddrages.
Det er dette arbejde der nu sættes igang.
Situationen er og har været  i hele perioden at bygningerne i Brønderslev er utidssvarende.
Baggrundsmaterialt for mødet: