Peder Hvelplund holder orlov på ubestemt tid

Peder Hvelplund holder orlov på ubestemt tid

Peder Hvelplund som er medlem af Folketinget og valgt i Nordjylland holder pr. 7. november orlov på ubestemt tid. Orloven skyldes at hans kone, Louise Hvelplund, er ramt af uhelbredelig kræft.

Det berører hele Enhedslisten Nordjylland dybt – og vores tanker er ved familien.

Det er Runa Friis Hansen som afløser Peder i Folketinget. Runa er medlem af kommunalbestyrelsen i Brønderslev. Hun holder orlov fra kommunalbestyrelsen, mens hun er stedfortræder for Peder i Folketinget.

Du kan læse mere om Runa her via linket her

 

Louise Hvelplund har taget orlov fra kommunalbestyrelsen i Hjørring kommune. Her afløser Holger Kjærgaard hende i byrådet.

Runa tager også orlov fra kommunalbestyrelsen i Brønderslev kommune. Her overtager Christina Eilers pladsen i byrådet.