Offentlig møde: Hvordan gør vi Limfjorden sundere – og undgår forurening og iltsvind?

Hvordan gør vi Limfjorden sundere – og undgår forurening og iltsvind?

Enhedslisten Nordjylland inviterer til offentlig møde om Limfjorden mandag d. 4. september kl. 18.30-20.30 i Thisted, Plantagehuset, Plantagevej 18.

Vi håber mange vil være med til at diskutere hvordan Limfjorden kan bevares som et værdifuldt miljø både for de lokale fiskere og lystfiskere, kajakroere, vinterbadere m.fl. samt alle andre som bare kan lide at færdes ved Limfjorden i de flotte landskaber.

Vi har inviteret Stiig Markager fra Århus Universitet. Han har i mange år forsket i vandmiljø og han har indvilliget i at komme og lave et oplæg på mødet som udgangspunkt for spørgsmål og debat.
Udover Stiig Markager deltager også Søren Egge Rasmussen (medlem af folketinget for Enhedslisten), John Clausen fra DN Limfjordsgruppe, Formanden for Foreningen Muslingeerhvervet, Henrik Nielsen samt formanden for Virksund og omegns fiskeriforening, Jan Møller De vil alle også give korte oplæg til den efterfølgende debat.

Vi håber alle deltagere i mødet kan blive klogere på Limfjordens tilstand, og måske få lyst til at være med til at få politikere og andre til at arbejde for at forbedre vandmiljøet i Limfjorden.
Der er gratis adgang og arrangørerne lokker med hjemmebagt kage og kaffe/the til de fremmødte. Alle er velkomne til arrangementet.